Om VinSlottet Holstebro
VinSlottet Holstebro ejes af Susanne og John Agerbo, som har boet på ejendommen siden 2013.
Efter stor efterspørgsel på unikke lokaler med fuld service besluttede vi i foråret 2023 at åbne op for udlejning. Vi tilbyder nu hyggelige og charmerende rammer, der passer perfekt til både formelle og uformelle fester, firmaarrangementer og familie sammenkomster. Vores lokaler har adgang til køkkenfaciliteter, service og opvaskemuligheder, så alt er klar til en vellykket begivenhed.
Ejendommen er omgivet af smukke gangstier, som indbyder til en gåtur i det naturskønne område. Vi elsker at have dyr omkring os, og her på stedet kan I opleve både krondyr, påfugle og høns, der bidrager til den landlige idyl.
"Det betyder meget for os at bo i disse smukke omgivelser, og det gør os utrolig glade at kunne dele stedet med andre. Vi håber, at VinSlottet kan være et mødested for familie, venner og kolleger, der har lyst til at bruge nogle sociale timer sammen. Vi har skabt rammerne for en hyggelig og mindeværdig dag – kom og fyld dem ud."
Kærlig hilsen
Susanne og John